Skattesagskommissionen sætter dato på sidste afhøringer
Skattesagskommissionen forsøger endnu en gang at gennemføre de sidste vidneafhøringer, som i slutningen af september blev aflyst på grund af et anonymt brev, der uden skyggen af bevis beskyldte Venstres top for tidligere at have løjet for kommissionen.
Den anonyme afsender af brevet brugte godt to A4-sider på at påstå, at vedkommende lå inde med fældende beviser på et politisk komplot rettet mod statsminister Helle Thorning-Schmidt, men der blev ikke løftet en flig af noget bevis i brevet.
Trods gentagne opfordringer fra blandt andet politiet og kommissionens formand, Lars E. Andersen, til brevskriveren om at henvende sig, så forblev kommissionens telefon tavs.
og nu går livet altså videre i kommissionen. Helt præcis har man nu sat mandag den 4. november og onsdag den 18. december af til at gennemføre de sidste vidneafhøringer.
Her bliver det blandt andet tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V), dennes daværende departementschef, Peter Loft, og spindoktor, Peter Arnfeldt, der - igen - skal sætte sig til rette i vidneskranken.
Trioen er nogle af skattesagens absolutte hovedpersoner, og deres afhøringer var ventet i spænding, da det anonyme brev få dage forinden dumpede ind af kommissionens brevsprække og satte alt på standby.
Hvem, der skal afhøres på hvilke dage, er endnu ikke offentliggjort.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker