Skattestyrelsen fordoblede opkrævninger for kryptovaluta sidste år
Skattestyrelsen udsendte sidste år opkrævninger for 66 millioner kroner i forbindelse med handel med kryptovaluta. (Arkivfoto). Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Skattestyrelsen har siden 2019 udsendt opkrævninger for over 130 millioner kroner ved handel med kryptovaluta.
Skattestyrelsens kontroller med kryptovaluta resulterede sidste år i, at der blev udsendt skatteopkrævninger for omkring 66 millioner kroner på området.
Det er et beløb, der er mere end dobbelt så stort som året før, skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.
- Resultaterne af kontrolindsatsen viser klart og tydeligt, at der fortsat er brug for en målrettet indsats på kryptoområdet, siger skatteminister Jeppe Bruus (S) i pressemeddelelsen.
- Der er tilsyneladende mange borgere, der fortsat ikke får håndteret skatten rigtigt, når de handler med krypto. Så det følger vi naturligvis op på med såvel kontrol som vejledning.
- Derudover er Skattelovrådet i gang med at undersøge de gældende regler. Når de har afrapporteret, vil vi se på, om vi fra politisk hold kan gøre reglerne lettere at efterleve, siger han.
Mange danskere handler med kryptovaluta som bitcoins, men ikke alle ved, hvordan de skal opgøre gevinst og tab til Skattestyrelsen ved handel med digital valuta.
Det øger risikoen for fejl, når man sammenligner med fejlniveauet for eksempelvis lønindkomst, som indberettes af arbejdsgiveren.
Siden 2019 har Skattestyrelsen udsendt skatteopkrævninger for over 130 millioner kroner for handel med kryptovaluta.
I 2019 var tallet 12 millioner kroner, året efter steg det til 21 millioner kroner, og i 2021 blev der udsendt opkrævninger for 32 millioner kroner.
Skattestyrelsen har de seneste år haft ekstra fokus på at vejlede borgere i, hvordan kryptovaluta skal beskattes.
Styrelsen har blandt andet lavet kampagner, i perioden op til at borgere skal udfylde deres forskudsopgørelse.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker