Skatteudvalg: Kasi-sag kalder på kontrol
Foto: Torkil Adsersen /Scanpix
Torkil Adsersen /Scanpix
Hvordan kan dybt fortrolige og personlige skatteoplysninger havne på danske avisredaktioner?
Det vil Folketingets skatteudvalg have kastet lys over, efter at Ekstra Bladet i begyndelsen af august kunne afsløre, at Skat forbereder en sag mod den tidligere smykkemilliardær Jesper "Kasi" Nielsen for en skattegæld på op mod 169 millioner kroner.
Derfor har udvalget foreslået skatteministeren at nedsætte et eksternt ekspertudvalg, som skal undersøge sikkerheden i Skat og andre myndigheder.
- Det er fint, at man inden for rammerne af det offentlige kontrollerer sig selv. Men jeg mener, at det er nødvendigt at få eksterne øjne til at se på sikkerheden i forhold til det offentliges omgang med fortrolige oplysninger, siger Martin Geertsen (V).
Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) afviser dog idéen, som skatteudvalget præsenterede på et lukket samråd onsdag.
Han peger på, at Skatteministeriets interne revision, Rigsrevisionen, og Datatilsynet allerede overvåger Skat og andre myndigheder.
- Jeg tager imidlertid situationen meget alvorlig og har bedt om, at man følger sagen tæt, således at erfaringer fra sagen kan anvendes til i videst muligt omfang at undgå lignende sager, siger ministeren.
På onsdagens samråd krævede skatteudvalgets medlemmer i øvrigt at få svar på, hvordan Jesper "Kasi" Nielsens skattepapirer var endt hos Ekstra Bladet.
Men ministeren måtte blive svar skyldigt, og det fik alarmklokkerne til at ringe hos skatteudvalgets medlemmer.
Skat har selv iværksat en undersøgelse af sagen og har samtidig bedt politiet kaste lys over, om medarbejdere i Skat eller Skatteministeriet har lækket skattepapirerne og dermed overtrådt deres tavshedspligt.
Det lukkede samråd blev holdt under en uge før, Skattesagskommissionen begynder afhøringen af flere end 40 personer for at nå til bunds i, hvem der lækkede fortrolige skatteoplysninger om statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) mand, Stephen Kinnock.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned