Skilsmisse og kontanthjælp afgør skole-økonomi
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Skoler med mange elever, hvis forældre er skilt, på overførselsindkomst og har lav indtægt, vil få flere penge til inklusion, hvis ny fordelingsmodel i Guldborgsund kommune vedtages.
Fremover bliver det måske afgørende for Guldborgsund kommunes skolers økonomi, om de har mange elever fra socialt belastede hjem.
På mandag skal børne- og undervisningsudvalget i Guldborgsund kommune beslutte, om puljen på 40 millioner kroner til inklusion skal fordeles efter såkaldte socioøkonomiske kriterier.
Årsagen er, at man mener, at der er en sammenhæng mellem elevernes familiemæssige baggrund - om de bor alene med en mor eller en far, er anbragt udenfor hjemmet, husstandens samlede indkomst, uddannelsesniveauet hos forældrene og om de har tilknytning til arbejdsmarkedet eller ej - og elevens behov for specialpædagogisk støtte i skoletiden.
Skoler med elever, som opfylder minimum tre af de i alt fem kriterier, vil få flere penge til inklu-sionsopgaven fremfor skoler med få elever med den baggrund.
Og det vil vende op og ned på skolernes økonomi. Hvis politikerne vælger den foreslåede model, vil Lindeskovskolen, som har mange elever, som opfylder tre eller flere af de fem kriterier, få næsten 1,3 million kroner mere til inklusionsopgaven, mens en skole som Nordbyskolen vil miste et næsten tilsvarende beløb, når pengene ikke længere fordeles alene efter det samlede elevantal.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker