Det står skidt til med gennemsigtigheden i dansk politik, hvis man skal tro Europarådet.
I en rapport, der placerer Danmark på linje med Albanien, opfordrer rådet på det kraftigste Danmark til på en række områder at løfte sløret for de skjulte politiske pengestrømme og dermed lukke for de smuthuller, rådet anser for "perverse".
Og den opfordring bør politikerne følge snarest, lyder det fra ekspertside. Det skriver dagbladet Børsen.
- Partierne er nærmest reguleret, som de var en skakklub eller en cykelforening. Og sådan har forholdene måske også været en gang, men der kommer altså flere og flere penge ind i politik, og man bør nok kraftigt overveje, om det ikke er tid til at kulegravene reglerne og få gjort dem bare lidt mere åbne, siger Christian Elmelund-Præstekær, adjunkt i statskundskab ved Syddansk Universitet.
Skal man tro rapporten fra Greco, Europarådets antikorruptionsvagthund, så er pengestrømmene bag det politiske liv i Danmark en sump af manglende gennemskuelighed og manglende overvågning.
Dansk Folkeparti har krævet, at partistøtten fremlægges fuldt åbent, så partierne oplyser, hvilke virksomheder, fagforeninger og andre som skyder penge i partiet.
Udmeldingen kom, efter oppositionen kritiserede, at erhvervsmændene Fritz Schur og Henning Kruse Petersen i 2009 sammen fik over tre millioner kroner i honorar for formandsposter i offentlige selskaber. Det var ifølge SF's skatteordfører Jesper Petersen "kammerateri", fordi duoen samtidig indsamler penge til Venstre og Konservative.
Men S og SF bør selv gå forrest og fortælle, hvad deres indtægter er, mener Dansk Folkepartis præsidiemedlem, Søren Espersen.
Også De Radikale efterlyser større åbenhed.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie