Idéudvikling på skoleskemaet er en fantastisk idé.
Det emner Vera Rosenbeck, formand for De Danske Skoleelever.
- Vi er yderst begejstrede for Venstres forslag. Vi mangler at lære andet end det, der kan måles fagligt. Hvis vi skal kunne konkurrere i fremtiden, er det vigtigt, at vi kan fungere i en gruppe, samarbejde og være innovative, siger hun.
Og det mener hun ikke, at folkeskolen har levet op til.
- Men netop projektarbejde er godt til at finde nye løsninger på kendte problemstillinger, siger hun.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er vendt på en tallerken, og vil nu have gruppeeksamen tilbage på skoleskemaet sammen med innovation og iværksætteri.
Det skal ske gennem et helt nyt fag - idéudvikling - der skal ruste eleverne i konkurrencen med Indien og Kina, der i disse år styrker uddannelsesområdet.
Statsministeren peger på, at danskerne ikke født med større hjerner end inderne eller kineserne, og skal vi klare os, bliver det på evnen til at kunne sammensætte viden og bruge den i en ny form, siger han til Politiken.
SF's gruppeformand Ole Sohn roser Lars Løkkes initiativ.
- Eleverne skal vide, hvor Nakskov ligger, men det kan de google. Der er brug for, at eleverne kan arbejde sammen og på tværs af grupper, at de kan idéudvikle og er innovative. Det er afgørende for dem, også i voksenlivet, siger Ole Sohn.
Han glæder sig desuden over, at Lars Løkke er kommet til fornuft, og vil genindføre gruppeeksamen.
- Det virker lidt panikagtigt, men bedre sent end aldrig, siger han.
DI og Danmarks Lærerforening har også modtaget forslaget om idéudvikling på skoleskemaet positivt, men advarer dog mod, at gøre faget til et selvstændigt fag.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker