Det er altafgørende, at eleverne ikke blot skal terpe tabeller dagen lang, der skal være flere kreative tiltag. Sådan lyder opfordringen fra formanden for Danske Folkeskoler, Troels Boldt Rømer, efter at regeringen vil forlænge skoledagen for de yngste til seks timer.
-Det er et fint forslag, men man skal passe på, at det ikke bliver hardcore terperi, der skal være mere leg og flere kreative tiltag, siger han.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kræver, at børnehaveklassebørn skal møde i skole klokken otte og blive til klokken to om eftermiddagen - og det samme skal de øvrige elever i de små klasser.
- Så længe forslaget bliver gennemført på den rigtige måde, er vi positive over for det, siger Troels Boldt Rømer.
Et sted, hvor foreningen Danske Skoleelever dog ikke er helt tilfreds, er regeringens måde at finansiere forslaget på. Nemlig ved at fjerne SU'en fra hjemmeboende unge på ungdomsuddannelser - de såkaldte cafépenge.
- Jeg synes, det er ærgerligt, at man tager penge fra en anden del af uddannelsessystemet. Så går regnskabet jo i nul, siger formanden.
Lars Løkke Rasmussen gentog desuden i sin åbningstale de syv mål, som regeringen har for fremtidens folkeskole. Målet er blandt andet, at alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2.-klasse.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker