Regeringen må hvæsse værktøjet for at få de 98 kommuner til at begrænse forbruget som aftalt, så genopretningspakken kan hænge sammen med offentlig nulvækst.
Det siger Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian.
Kommunerne har trods en stram budgetaftale med regeringen ansat 7400 flere på et år, mens det offentlige forbrug er steget 2,8 procent.
- Der er ingen vej udenom at have endnu skrappere sanktioner overfor kommunerne. Man er nødt til at kunne styre de offentlige udgifter endnu mere præcist, siger Steen Bocian.
Vismændene har for eksempel foreslået kvoter for det offentlige forbrug, påpeger han, mens Finansministeriet i budgetaftalen konfiskerer kommunale skattstigninger ud over aftalen.
Cheføkonomen frygter ikke pres på kronen, fordi investorerne mister tilid til regeringens økonomiske politik.
- Vi skal ikke male fanden på væggen om, at det giver anledning til en kronekrise, men vi får endnu større krav til den økonomiske politik. De kommende år byder enten på nulvækst eller decideret nedgang i den offentlige sektor og måske endda højere skatter, siger Steen Bocian.
Det offentlige udgiftsskred øger kravet til politisk upopulære reformer af efterlønnen eller andre velfærdsydelser, vurderer han.
- Efterlønsreform og andet kan ikke redde den offentlige økonomi på den korte bane, fordi der ikke mangler arbejdskraft lige nu. Men når man ikke er i stand til at styre den offentlige sektors størrelse, er man nødt til at forrykke balancen mellem dem, der bidrager, altså dem på arbejdsmarkedet, og dem, der står udenfor, siger Steen Bocian.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde