Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, er dybt skuffet efter at have set regeringens forslag til afbureaukratisering af folkeskolen og kan slet ikke få øje på det nye i udspillet. Centrale regler vil fortsat lægge bånd på folkeskolerne.
- Jeg havde helt klart - på baggrund af udtalelser fra Lene Espersen, Bertel Haarder og adskillige andre politikere - forventet, at man havde taget fat i for eksempel elevplanerne og sagt: Selvfølgelig skal der være elevplaner, men nu giver vi skolerne en større frihed til at afgøre, hvordan man vil bruge elevplanerne, siger han.
Igennem afbureaukratiseringen skal folkeskolen ifølge regeringen spare 200 millioner kroner. Men lærerforeningen kan ikke se, hvordan man så skulle kunne forbedre undervisningen.
- Man lægger for eksempel op til, at man kan svække kravene til undervisernes kompetencer. Det er altså ikke den vej, man skal, hvis man vil have en bedre skole, siger Anders Bondo Christensen.
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) mener netop, at en masse regler afskaffes og beslutningerne dermed lægges mere lokalt.
- Elevplaner og kvalitetsrapporter er blevet en succes. Nu hvor næsten alle forældre og elever - og de fleste lærere - har taget dem til sig, kan vi godt overlade mere til kommunerne. Derudover er der 30 andre forslag, der giver plads for lokale idéer til, hvordan tingene kan gøres anderledes og bedre - og med mindre bøvl, siger ministeren i en pressemeddelelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker