Selvom der for tiden er cirka 40 ledige plejeboliger i Lolland Kommune, bliver der ikke slækket på visitationskravene, oplyser kommunaldirektør Thomas Knudsen.
-Vi kan ikke begynde at tage borgere, der ikke har så stort plejebehov, ind i de ledige lejeboliger, blot fordi boligerne er ledige. Så vil vi mangle pladserne, når der igen er behov for dem. Vi skal følge lovgivningen, hvilket også betyder, at vi heller ikke strammer visiteringskravene for at “slippe” for at bygge plejeboliger, hvis der skulle vise sig at blive behov for dét, siger han.
De mange ledige plejeboliger skyldes blandt andet, at flere af de ældre, der kan klare en tur hen til købmanden eller kiosken, helst vil hen på et plejecenter i de byer, hvor det er muligt, siger Thomas Knudsen.
Fra Ældre Sagens rådgivning, siger socialrådgiver Kirsten Dyrborg:
- Man skal altid bede om at få et begrundet og skriftlig afslag, så har man mulighed for at anke kommunens afgørelse.
- Men den bedste løsning er ikke altid at komme på plejehjem. Det kan også være at blive i sit hjem, som man kender godt, og så få den nødvendige hjælp. Og gerne flere systematiserede besøg af familie eller en besøgsven.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet