Slap moral(en op?)

Det er vel et tegn på samfundets udvikling og sædernes forfald, at ikke én journalist har udvist for-argelse over Pia Christmas Møllers optræden.

Nu tænker jeg ikke på hendes udtræden af Det konservative Folkeparti. Det har enhver lov til, men efter min mening har enhver ikke lov til at lade sig vælge i folketinget for et parti og dernæst ? efter udtræden af partiet ? blive siddende som løsgænger.

Eller for den sags skyld som medlem af et andet partis folketingsgruppe.

Jeg finder sådan en optræden forkastelig og forargelig. De stemmer, PCM opnåede ved valget, blev afgivet på Det konservative Folkeparti. At tro andet vidner om storhedsvanvid.

Træder man ud af det parti, man er valgt ind for ? i folketing eller byråd, må man forlade henholdsvis folketing eller byråd og give plads for suppleanten.

Det er ærligt spil og vil aldrig kunne føre til beskyldninger i retningen levebrødspolitiker m.m.

Og en bestemt slags mennesker vil have det bedst med sig selv efter sådan en handling.



Jørgen K. Jacobsen

Kløvervænget 8

4970 Rødby




Offentliggjort Sidst opdateret