Sløj start på ungdomsvalget i Lolland Kommune

Det store prøvevalg for de 16-17 årige i Lolland Kommune har fået en sløv start. Valget, som afvikles via internettet, begyndte mandag morgen klokken 8 og slutter på torsdag klokken 12.

Ialt 1.217 unge er stemmeberettigede, men foreløbig har interessen blandt de unge vælgere ikke været overvældende.
 
Ifølge firmaet Assembly Voting, som har udviklet afstemningssystemet, så var valgdeltagelsen tirsdag formiddag klokken 10 - altså 26 timer efter, at valget åbnede - blot på 2,56 procent.

Helt præcist var der blot 31 af de stemmeberettigede, som på dette tidspunkt havde stemt.

Blot 31 af de 16-17 årige i kommunen havde stemt i løbet af valgets første 26 timer.

Offentliggjort Sidst opdateret