Slut med penge til at rive grimme huse ned
Foto: Arkivfoto: Kim Løwenstein
Arkivfoto: Kim Løwenstein
Skuffende, at kommunerne fremover ikke kan søge penge til at rive grimme huse ned, mener Landdistrikternes Fællesråd.
De millioner, der skulle fjerne faldefærdige huse i Danmarks udkantsområder, ser ud til at blive en engangsfornøjelse.
Regeringen har i sit finanslovforslag valgt ikke at videreføre den pulje på 150 millioner kroner, der i år har fået en række kommuner til at sætte bulldozere mod faldefærdige rønner i landsbyer over hele landet.
- Det er meget skuffende, at man afbryder indsatsen på den måde. Problemstillingen er på ingen måde løst. Der er stadig masser af boliglig, der trænger til at blive fjernet, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
39 kommuner har været berettiget til at søge støtte fra den nuværende pulje på 150 millioner. Det har 34 gjort og desuden selv lagt penge oveni for at komme af med de mange grimme huse.
Formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V), afviser, at kommunerne selv kan fortsætte arbejdet med at rive de grimme huse ned uden støtte fra puljen.
- Den står på nulvækst i kommunerne i de kommende år, så vi er voldsomt pressede, og så er der ikke penge til at tage nye opgaver ind, siger Martin Damm, der kalder det "ærgerligt", at puljen nu forsvinder.
- Puljen har været et rigtig godt redskab for kommunerne til at få de grimme huse væk, siger Martin Damm.
Statens Byggeforskningsinstitut har tidligere opgjort antallet af nedrivningsmodne boliger på landet til 10.000.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker