Slutspillet bliver nu indledt om regeringens tilbagetrækningsreform.
Efter hemmelige sonderinger tirsdag formiddag med Dansk Folkeparti og De Radikale har finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) indkaldt de to partier til officielle forhandlinger klokken 16:00.
Ifølge De Radikales gruppeformand, Margrethe Vestager, ligger der dog endnu ikke en aftale, som blot venter på at blive underskrevet.
- Man er nødt til at sondere og føle hinanden lidt på tænderne. Det er ikke særlig nemt, siger Margrethe Vestager, efter at hun torsdag forlod Finansministeriet
Selv om De Radikales gruppeformand kortfattet svarer "nej" på spørgsmålet, om hun oplever fleksibilitet under forhandlingerne så vil hun ikke udelukke, at det kan ende med en aftale.
- Hvad er det man siger: Ting tager tid. Nu er der indkaldt til forhandlinger. Så tager vi den derfra. Og jeg kan love, at det bliver fuldstændig ægte forhandlinger, for der er ingen aftale endnu, siger Margrethe Vestager.
Samtidig mener De Radikales gruppeformand at have fået en garanti for, at Dansk Folkeparti også efter det kommende folketingsvalg vil stemme for en forringelse af efterlønnen.
Dansk Folkeparti har ellers sagt, at det er forudsætning for at forringe efterlønnen, at De Radikale til gengæld ikke lægger stemmer til at tilbagerulle partiets foreslåede udlændinge- og retspolitiske stramninger.
Stramninger som er Dansk Folkepartis pris for at forringe efterlønnen.
- Det er en af de ting, som jeg mærker en stor alvor omkring. Der er en åben tone rundt omkring forhandlingsbordet. Der har været en masse hejs i pressen omkring det ene var betinget af det andet, som var betinget af det tredje.
- Derfor er det meget godt at vide, at en aftale er en aftale. Og den er ikke betinget af andre ting, siger Margrethe Vestager.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker