- Det har været en farce, som nu har varet et halvt år.
Sådan siger Socialdemokraternes integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, om regeringens håndtering af burkasagen.
Han peger på, at det eneste nye er en fordobling af straffen til fire år for at tvinge kvinder til at tildække deres ansigt med burka eller niqab. Det foreslog Socialdemokraterne, da De Konservative i sensommeren ville forbyde de to beklædningsgenstande, siger han.
- Regeringen springer op som en løve og lander som en kylling, siger Henrik Dam Kristensen.
Han henviser til, at De Konservative først ønskede et forbud, som strider mod grundloven, skønt partiet rummer to justitsministre, den forhenværende Lene Espersen og den nuværende Brian Mikkelsen. Dernæst begraver statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagen i et udvalg for at redde regeringens ansigt, påpeger han.
- Vi kunne have brugt tiden på en konstruktiv diskussion om, hvordan vi støtter kvinder, der påduttes religiøse holdninger af nogle forstokkede familiefædre og ægtemænd. Det havde været meget bedre, siger Henrik Dam Kristensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde