Danmark behøver en vækstpakke, flere voksenlærlinge samt en statslig erhvervsbank for at sparke gang i beskæftigelsen.
Det siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen. Han peger på, at finanskrisen er den værste i 40 år. I 2009 forsvandt 133.000 danske job, og i år er 45.000 flere job på vej væk, viser Danske Banks beregninger for dagbladet Børsen.
I november 2009 gik 31.400 danskere langtidsledige - antallet er fordoblet på et år. Langtidsledigheden kan stige til 60.000 personer til nytår, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Derfor skal der gøres andet end regeringens "dundrende fiasko" ved at stimulere privatforbruget med SP-midler samt skattelettelser, mener Henrik Sass Larsen.
- Vi må køre en ekspansiv økonomisk politik, indtil konjunkturerne vender, siger Henrik Sass Larsen.
Socialdemokraterne vil over to år bruge 31 milliarder kroner på at renovere skoler, institutioner, veje og ældreboliger. Desuden vil partiet skyde 50 milliarder kroner i en statslig erhvervsbank for at skaffe kapital til sunde projekter, forklarer han.
Henrik Sass Larsen afviser, at banken får nødlidende projekter, som andre pengeinstitutter ikke vil finansiere.
- Det skal være en sund bank med rentable projekter, som kan give et ordentligt afkast, siger han.
Langtidsledigheden skal forebygges ved at efteruddanne ledige som lærere, sygeplejersker, tømrere og elektrikere. De kan uddanne sig i to-tre år på dagpenge som voksenlærlinge, siger Henrik Sass Larsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker