Det skal være den enkelte kommune og ikke staten, som afgør, hvor mange opgaver den sender i udbud til private.
Sådan lyder det fra Socialdemokraterne, efter at De Konservative nu kræver, at kommunerne skal forpligte sig til at udbyde 36,5 procent af opgaverne. Det nuværende mål er 26,5 procent.
Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, mener, at det blot er endnu en binding, VK-regeringen vil pålægge kommunerne.
- Kommunerne ved bedst selv, hvilke opgaver som kan - og bør - sendes i udbud. Faktisk bør man helt droppe målsætningen og lade det helt være op til den enkelte kommune at finde ud af, hvad der er fornuftigt økonomisk, siger Morten Bødskov.
Ifølge De Konservative skal den forhøjede målsætning samtidig ledsages af, at udbuddene i større omfang skal omfatte bløde områder som pleje og omsorg - det kan for eksempel være plejehjem. Morten Bødskov mener dog ikke, at der er noget, som tyder på, at borgerne efterspørger det.
- Erfaringerne er i hvert fald ikke gode, siger Socialdemokraternes finansordfører.
Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) var 24,8 procent af de kommunale opgaver i 2008 i udbud. KL regner med, at målet om 26,5 procent vil blive nået næste år.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned