Danmark skal fortsætte piratkampen i 2011 - uanset hvad Venstre siger. Sådan lyder det fra Socialdemokraternes forsvarsordfører John Dyrby Paulsen, der dermed ligger på linje med Dansk Folkeparti.
- Det er min helt klare forventning, at vi finder midler til at fortsætte den danske indsats ud for Adenbugten og ud for Afrikas Horn i 2011. Det vil overraske mig, hvis regeringen ikke har samme holdning, siger han.
Forsvarsordfører Karsten Nonbo (V) siger tirsdag til politiken.dk, at indsatsen er slut, når krigsskibet Esbern Snare vender hjem fra Afrika til december - og begrunder det med, at pengene til piratkampen er brugt op.
- Det er overraskede over, at Venstre ikke vil mere. Det vil vi, og det vil vi også gøre en indsats for. Jeg kan slet slet ikke forstille mig, at vi ikke kommer til at have en piratindsats i 2011, siger John Dyrby Paulsen.
Også Dansk Folkeparti vil presse på for, at den danske piratindsats fortsætter, og Socialdemokraterne mener, at pengene til den fortsatte piratbekæmpelse kan og skal findes på det nuværende forsvarsbudget.
- Det er vigtigt, fordi Danmark har mange skibe og sømænd, der sejler i området, og derfor er det også vigtigt, at vi bidrager til at løse problemerne med pirateri. Der er mange forskellige nationer dernede, og de danske søfolk på Esbern Snare har gjort det godt, og det er der ingen grund til, at de ikke bliver ved med, siger John Dyrby Paulsen.
Forsvarsforliget er indgået mellem alle Folketingets partier minus Enhedslisten.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde