Socialdemokraternes asylpolitik splitter rød blok
Oppositionen er i øjeblikket ikke stærk, siger Alternativets leder, Uffe Elbæk. Fælles rødt projekt mangler.
Socialdemokraternes linje på udlændingespørgsmålet skaber en del debat i disse dage.
Onsdag er ingen undtagelse. I Ekstra Bladet onsdag er der skarp kritik til Socialdemokraterne fra vennerne i rød blok.
- Der er i øjeblikket ingen stærk opposition, efter at Socialdemokraterne har lagt sig så tæt op ad Venstre. Det er helt legitimt, at Socialdemokraterne gør det, men vi er bare uenige, siger Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, til avisen.
SF-formand Pia Olsen Dyhr holder sig ikke tilbage.
- Der er noget, der tyder på, at Svend Aukens Socialdemokrati er afgået ved døden, siger Pia Olsen Dyhr, der i det hele taget ikke er begejstret for rød bloks ageren på asylområdet:
- Der findes utopisterne, som jeg vi kalde Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Alternativet. De ser slet ikke ingen udfordringer eller problemer med antallet af flygtninge.
- I den anden kategori er Socialdemokraterne, som er villige til at stemme for lovforslaget om at fjerne værdigenstande fra flygtninge. Der synes jeg, at grænsen går. Det synes jeg også, den gør ved forslaget om familiesammenføringer.
De Radikale har længe udtrykt utilfredshed med Socialdemokraternes linje på asylområdet. Væk er den fælles politik fra SR-regeringen.
- Dansk politik har ændret sig. Der findes ikke længere en rød og blå blok.
- Socialdemokraterne og Venstre klistrer sig op ad hinanden for at komme tæt på Dansk Folkeparti i udlændingepolitikken, siger De Radikales næstformand i folketingsgruppen, Sofie Carsten Nielsen.
Enhedslistens Søren Søndergaard fastslår, at han ikke er overrasket.
- Helle Thorning (tidligere statsminister for Socialdemokraterne, red.) var enormt stolt af deres udlændingestramninger, hvor man ikke kunne få familiesammenføringer så hurtigt, siger han.
Konklusion: Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, ligner ikke en samlende frontfigur i rød blok i øjeblikket.
Partiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, afviser kritikken.
- Den her sag er for vigtig til at lave politisk fnidder ud af. Socialdemokratiet samarbejder både med de partier, der ligger til venstre og til højre for os.
- Jeg mener, at denne her udfordring er så stor, at alle må tage ansvar til gavn for Danmark i stedet for at kaste sig ud i politiske skænderier, siger Wammen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde