Socialdemokratiet foreslår grøn milliardfond
Socialdemokratiet præsenterer torsdag sit andet store politiske udspil, en miljø- og klimapolitik. Tidligere på året har partiet lanceret et omfattende udlændingeudspil. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv
Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv
Den danske stat skal skyde 20 milliarder kroner i en fond, der skal investere i bæredygtig teknologi, mener S.
The Global Future Foundation.
Sådan lyder Socialdemokratiets bud på, hvordan Danmark kan bidrage til at løse de massive udfordringer, verdenssamfundet står over for, set med partiets øjne.
Står det til S, skal den danske stat skyde 20 milliarder kroner ind i en "grøn fremtidsfond", der skal investere i nye teknologier inden for vedvarende energi, lagring af energi, rent drikkevand og bæredygtig fødevareproduktion.
- Fonden skal være statsligt ejet, men agere internationalt og operere politisk uafhængigt, skriver S i det miljø- og klimaudspil, som partiet præsenterer torsdag.
Fonden vil ifølge S blive en af verdens største satsninger på fremtidens grønne og bæredygtige løsninger. Alligevel vil den ikke belaste den offentlige saldo, forklarer partiet.
- Fonden skal være politisk uafhængig og operere på markedsvilkår, hvor den med tiden forventes at generere et afkast, der helt eller delvist udbetales som udbytte, lyder det.
- Den grønne fremtidsfond er en investering i fremtiden, som potentielt kan give store indtægter til Danmark og statskassen.
- Fonden vil derfor ikke kun skabe fundamentet for fremtidens grønne teknologier og bidrage til at løse verdens allerstørste udfordringer. Den vil også være en god forretning for Danmark.
Baggrunden for, at Socialdemokratiet foreslår en dansk fond, der skal investere internationalt, er alvorlig, gør partiet klart:
- Hvis vi skal forhindre de værste klimakatastrofer, skal vi holde de globale temperaturstigninger under to grader. Det kan vi kun, hvis vi omlægger vores globale energisystemer og erstatter fossile brændsler med grøn energi.
- Allerede i dag er manglen på vand en trussel mod millioner af mennesker på verdensplan. I 2025 kan problemet vokse sig så stort, at to tredjedele af verdens befolkning mangler adgang til vand, står der i forslaget.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde