Socialdemokratiet gengælder kold skulder til Radikale
Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, fredag på Socialdemokratiets kongres i Aalborg Kongres- og Kulturcenter. Foto: Polfoto/Polfoto
Polfoto/Schã?tze Renã?
Ifølge S-bagland er den mest oplagte samarbejdspartner ikke Radikale, som kræver udlændingeindrømmelser.
For halvandet år siden sad Socialdemokratiet og De Radikale i regering sammen.
Alligevel ser størstedelen af græsrødderne i Folketingets største parti ikke den gamle regeringspartner som den mest oplagte samarbejdspartner på Christiansborg.
Splittelsen i Socialdemokratiet fremgår af en rundspørge, som Ritzau har foretaget blandt partiets byråds- og regionsrådsmedlemmer forud for partiets årlige kongres, der blev indledt fredag i Aalborg.
827 er inviteret til at deltage i rundspørgen, og 179 personer har svaret. Det svarer til knap 22 procent af de adspurgte. Dermed er rundspørgen ikke repræsentativ, men den giver et indtryk af stemningen i baglandet.
Af de 179 svarer 84, at De Radikale ikke er den mest oplagte samarbejdspartner på Christiansborg, og 54 lokalpolitikere svarer, at det er. Det er en fordeling på 47 procent mod 30. 41 lokalpolitikere svarer "ved ikke".
På kongressen i Aalborg, der strækker sig over weekenden, er de delegerede også splittede i spørgsmålet om, hvor man skal finde afgørende mandater i det fremtidige samarbejde.
Herdis Brix fra Vesthimmerlands Kommune tøver lidt med at svare, men når frem til, at De Radikale er langt mere oplagte end Dansk Folkeparti.
- Det kommer an på, hvor meget man er parat til at file på tingene for at nærme sig hinanden. Flygtningeområdet er et af de steder, hvor jeg er mindst bekymret for et samarbejde, da jeg synes, vi har bevæget os for langt til højre, siger hun.
Britta Vistisen er medlem af Socialdemokraterne i Aalborg og formand for Mangfoldighed og Ligestillingsudvalget. Hun mener ikke, at Socialdemokraterne skal danne den samme regeringsalliance, som de gjorde i den seneste valgperiode.
- Der er mange socialdemokrater, der ikke synes, at det var godt, at vi gik sammen med de Radikale. De har nogle holdninger, der ikke falder i tråd med os. Det er ligesom et ægteskab, der er ved at være forbi. Vi går i hver vores retning.
- Jeg har svært ved at se et samarbejde med de Radikale. Vi er nødt til at lede efter nogle andre at arbejde sammen med, siger Britta Vistisen.
I lørdagens udgave af Jyllands-Posten krævede Radikales leder Morten Østergaard, at Socialdemokratiet skulle give "mærkbare indrømmelser" på udlændingepolitikken, hvis partiet ønsker radikale mandater som parlamentarisk grundlag efter næste valg.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker