Socialdemokratisk udlændingeordfører forlader Folketinget
Kasper Sand Kjær (S) forlader Folketinget efter at have siddet der siden 2019. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Efter over fire år i Folketinget stopper Kasper Sand Kjær (S) for at "prøve et liv uden for politik".
Det socialdemokratiske folketingsmedlem Kasper Sand Kjær stopper i Folketinget.
Det skriver han i et opslag på Facebook.
Efter mere end 20 år med politiske poster og tillidshverv – fra elevrådsformand til folketingsmedlem – har jeg brug for at prøve noget nyt. Og brug for at prøve at være noget andet end mit politiske hverv, skriver han.
Kasper Sand Kjær har siddet i Folketinget siden 2019 og har senest været udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet.
Han skriver videre i opslaget på Facebook, at han "hverken smækker med døren, går i protest eller noget som helst i den retning".
- Jeg stopper alene af den grund, at det er det rigtige for mig. Fordi jeg har lyst til at prøve et liv udenfor politik.
Kasper Sand Kjær nævner ikke, hvad han skal nu, men han har "en idé" om det.
Han var valgt i København Omegns Storkreds. Ved valget for et år siden fik han 2930 personlige stemmer.
Med Kasper Sand Kjærs farvel til Folketinget åbner det for Gunvor Wibroe, der er førstesuppleant i storkredsen. Hun er i dag rådmand i Frederiksberg Kommune.
Ritzau forsøger at få en kommentar fra Gunvor Wibroe i forhold til, om hun ønsker at overtage det ledige mandat.
34-årige Kasper Sand Kjær har tidligere haft poster som uddannelses-, forsknings-, kultur- og medieordfører for Socialdemokratiet.
Han har en bachelor i uddannelsesvidenskab fra Danmarks Pædagogiske Universitet.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker