Uanset regeringens løfter vil regeringens "regeltsunami på beskæftigelsesområdet" fortsætte, siger Dansk Socialrådgiverforenings formand, Bettina Post, til regeringens afbureaukratiseringsplan.
Hun henholder sig til, at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) som daværende beskæftigelsesminister så sent som i 2006 lovede, at der ville blive luget ud i love, cirkulærer og vejledninger. Det blev der for unge kontanthjælpsmodtageres og sanktioners vedkommende. Men siden da har socialrådgiverne også fået andre 142 helt nye love, bekendtgørelser, cirkulærer eller vejledninger at sætte sig ind i, viser foreningens opgørelse.
- Der er hele tiden kommet nye regler, som jeg ikke har haft fantasi til at forestille mig på forhånd. Al min erfaring siger mig, at der vil blive ved med at komme nye regler, siger Bettina Post.
Ifølge formanden bruger socialrådgiverne i dag kun 20 procent af deres arbejdstid på direkte kontakt med arbejdssøgende. Resten går på bureaukrati.
- Socialrådgiverne bruger uforholdsmæssigt meget tid på at sætte sig ind i nye regler, samtidig med at hele regelsættet er meget omfattende og dybt kompliceret, siger Bettina Post.
Hun siger, at den seneste bølge har handlet mest om kontrol og sanktioner, som i den nye situation med højere arbejdsløshed ikke er aktuelle.
- Nu står der mange flere mennesker og tripper for at få et job hurtigt igen. Så der er brug for at afvikle kontrolregler, så vi kan bruge mere tid på at hjælpe folk videre, siger socialrådgivernes formand.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker