Socialt udsatte har mistet flere tusinde varme hænder
På trods af at regeringen i finansloven for 2012 forventede 4000 flere offentligt ansatte, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at der sidste år blev over 10.000 færre offentligt ansatte.
Især de socialt udsatte har oplevet færre varme hænder i den offentlige sektor. Det skriver Information.
- Det er en katastrofe. Den er helt gal med prioriteringen af de socialt udsatte. Desværre er det ikke helt overraskende, fordi kommunerne har budgetteret med denne nedskæring.
- Det betyder, at der ganske enkelt bliver skåret i selve benet i de indsatser, som socialt udsatte har brug for, siger formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen.
I 2012 forsvandt således over 3000 fuldtidsjob blandt social- og sundhedsassistenter, pædagoger og pædagogmedhjælpere på det sociale område. Det svarer til en reduktion på cirka to procent.
Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, deler ikke Jann Sjursens bekymring:
- Tallene vidner om, at kommunerne har rationaliseret - også på det sociale område. Det giver god mening, fordi man selvfølgelig kan optimere arbejdsgangene.
- Det sociale område er langt det største område, og det er muligt at tilrettelægge arbejdet mere hensigtsmæssigt med færre hænder, siger han til Information.
Ifølge professor og velfærdsforsker ved Roskilde Universitet Bent Greve er det nærliggende for kommunerne at skære på det sociale område, da det er et af de største i den offentlige sektor.
- I forvejen har man været inde at se på undervisningsområdet, som er det andet store udgiftsområde. Det er nemmere at tage noget, når der er meget, men det er klart, at der vil være en ringere service.
- Kommunerne har sparet mere, end de havde brug for at gøre, fordi de er bange for at overskride deres budgetter. Den stramme styring er i virkeligheden med til at forværre beskæftigelseskrisen, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker