Sociologen Henrik Dahl vil i Folketinget
Henrik Dahl kan komme til at føje endnu en titel til sit efterhånden ganske lange cv, når der senest i efteråret 2015 skal være valg til Folketinget.
Den kendte sociolog, forfatter og samfundsdebattør stiller nemlig op til Folketinget for Liberal Alliance, skriver Vejle Amts Folkeblad.
På et opstillingsmøde mandag aften i Vejle blev han stemt ind som nummer fire på partiets opstillingsliste.
Partiet har tidligere på et andet møde valgt folketingsmedlem Mette Bock som spidskandidat i kredsen - hun har blandt andet en fortid som ansvarshavende chefredaktør for JydskeVestkysten, og da hun blev valgt ind i Folketinget, var det med mere end 6000 personlige stemmer.
Nummer to og tre på kandidatlisten har ligeledes bred lokal forankring.
Det drejer sig ifølge Vejle Amts Folkeblad om den 51-årige Carsten Normann fra Bredballe. Han stillede ligeledes op til kommunalvalget i november, hvor han ikke blev valgt ind. Nummer tre på listen er regionsrådsmedlem Marianne Mørk Mathiesen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet