Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) forsøgte i sin tid som formand for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) at bevare Sovjetunionens støtte til partikassen, selv om han påstår det modsatte. Det viser nye oplysninger, ifølge Berlingske søndag.
Tidligere udenrigsminister Kjeld Olesen (S) er overrasket over de modstridende forklaringer fra Ole Sohn.
- Jeg vil komme med en appel til Ole Sohn om nu at få lagt alle kortene på bordet, siger Olesen til Berlingske.
Hans Kloster, kasserer i DKP i 1989-1990, sår tvivl om Sohns forklaring om, at han netop gjorde alt, hvad han kunne for at stoppe pengeoverførslerne fra Moskva. Ifølge Kloster var Sohn tværtimod dybt involveret i at få strømmen af penge til at fortsætte.
- Jeg bliver oprørt over, at Ole Sohn afviser at udtale sig og lægge kortene på bordet. Ole Sohn har enten personligt eller ved fuldmagt til andre forsøgt at hive flest mulige ordrer hjem til Terpo Tryk og derigennem penge til DKP, siger Hans Kloster.
I 2010 oplyste Sohn, at han afviklede praksis med, at Terpo Tryk kunne tage overpriser for trykkeriopgaver, så snart han blev klar over det.
En af trykkeriets opgaver var det lille magasin Glasnost, der udkom fra 1989, og som Sovjet, ifølge Berlingske, betalte en voldsom overpris for.
Da ledelsen på Glasnost ville skifte til et billigere trykkeri, modsatte både Ole Sohn og Moskva sig, oplyser den daværende chefredaktør til avisen.
Ole Sohn har ikke ønsket at kommentere sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde