Skønt SF har et godt samarbejde med Socialdemokraterne i kommunerne, har SF'erne mange steder også et godt forhold til andre partier. Ved kommunalvalget søger SF'erne størst mulig indflydelse i byrådene. De vil ikke blot sikrer Socialdemokraterne flere borgmesterposter uden at få indflydelse.
Det siger SF's gruppeformand, Ole Sohn. Han er uenig med lektor og valgforsker Robert Klemmensen fra Syddansk Universitet i, at folkesocialisterne efter kommunalvalget kan ende som "nyttige idioter", der sikrer rødt flertal bag en S-borgmester, som siden indgår politiske forlig med de borgerlige.
- SF'erne søger efter kommunalvalget størst mulig indflydelse lokalt for SF's synspunkter. Jo flere mandater vi får i byrådene, jo større indflydelse får vi, siger Ole Sohn.
Han frygter ikke, at vælgerne vender tommelfingrene nedad for LO's aftaler med Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten i København, Odense og andre byer, som LO har indgået for at støtte venstrefløjen. Samtidig afviser Ole Sohn, at SF's partiledelse har tvunget lokale partiforeninger til at følge en centralt fastsat politisk dagsorden og et samarbejde med Socialdemokraterne for at sikre flere S-borgmestre.
- Vi har ikke lagt vore lokale partiforeninger i en spændetrøje. Vi har et tæt samarbejde med dem og udviklet et fælles flow af centrale mærkesager. Folkeskolen er for eksempel utroligt vigtig. Der er intet mærkeligt i, at en god folkeskole er et stærkt ønske lokalt og landspolitisk, siger Ole Sohn.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker