Det mener Søren Jacob Johansen, der er formand for Foreningen af Krigsveteraner og Pårørende og som selv har været udsendt til Balkan fem gange.
- Jeg håber, at de fem familier, der har mistet en dernede, kan gå sammen og lægge sag an mod staten, siger han og tilføjer, at han nu vil tage kontakt til familierne og høre deres udlægning af situationen.
Hans reaktion kommer, efter at tidligere forsvarschef Tim Sloth Jørgensen har afsløret, at Danmark opretholdt Armadillo indtil efteråret 2010 på trods af, at briterne ønskede at lukke basen allerede i sommeren 2009.
Briterne mente ikke længere, at basen havde betydning for krigen mod Taliban. Alligevel trak forsvaret ikke soldaterne tilbage fra Armadillo før halvandet år efter. I mellemtiden døde 5 danske soldater og 69 blev såret.
Søren Jacob Johansen håber, at familierne og de pårørende med en retssag mod staten vil kunne få en smule oprejsning efter meldingen om, at deres sønner, kærester og brødre døde forgæves i Afghanistan.
- Jeg ved godt, at en retssag ikke vil bringe soldaterne tilbage. Den eneste oprejsning, familierne kan få, er, at de får rettens ord for, at det var forkert at holde Armadillo kørende i halvandet år ekstra, siger Søren Jacob Johansen.
Han giver nemlig ikke meget for Tim Sloth Jørgensens forklaring om, at ministeren og militærledelsen vurderede, at Armadillo havde stor symbolsk betydning i forhold til opbakningen blandt befolkningen i Danmark.
- Symboler er noget, du kan hænge på en væg, siger Søren Jacob Johansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde