Det vil få alvorlige konsekvenser for det danske forsvar, hvis regeringens plan om at tilintetgøre ti procent af forsvarsbudgettet - svarende til to milliarder kroner - bliver ført ud i livet i 2015.
Det påpeger Hærens Konstabel og Korporalforening, HKKF.
- Det er dramatiske besparelser, der er tale om. Det vil få alvorlige konsekvenser, og det er sikkert, at vi ikke igen vil kunne gennemføre en opgave som Afghanistan, siger formand for HKKF, Flemming Vinther.
Han giver ikke meget for, at forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) kalder det "rettidig omhu" at annoncere besparelserne tre et halvt år før, de skal effektiviseres.
- Dem, der kalder det rettidig omhu ved ikke, hvad de taler om, siger soldaterformanden og fortsætter:
- Hvis man gennemfører de her besparelser, så vil dansk forsvar i løbet af fem år være bombet ti-femten år tilbage i tiden hvad angår kompetencer og materiel, og det skal politikerne være klar over, siger Flemming Vinter.
Forsvarsministeren har fastslået, at milliardbesparelserne skal findes via den planlagte tilbagetrækning af kamptropper i Afghanistan, bedre lagerstyring samt deling af militærressourcer med andre lande.
Men så let bliver det ikke, mener HKKF.
- Der er ikke meget at hente på at nedlægge kaserner. Og der er allerede strammet gevaldigt op på logistik og indkøb, så dér er der heller ikke budgetmirakler at hente, siger han.
- Så kan man vælge helt at afskaffe værnepligten, men det giver kun 2-300 millioner, og så er der jo stadig langt igen, påpeger Flemming Vinther.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde