Den amerikanske præsident Barack Obama får ros for sin nye Afghanistan-strategi af formanden for Centralforeningen for Stampersonel, Jesper K. Hansen. Især planerne om at påbegynde en tilbagetrækning af amerikanske soldater fra juli 2011 vækker glæde.
- Det er positivt, at man kigger på, hvordan man kan løse opgaven i Afghanistan og åbent taler om, hvad skal der til for, at vi kan begynde at trække os ud af landet, siger Jesper K. Hansen.
For mindre end en måned siden efterlyste Centralforeningen for Stampersonel selv en tilbagetrækningsstrategi for de danske soldater. En plan som udenrigsminister Per Stig Møller (K) prompte afviste. Nu hævder udenrigsministeren, at Obamas exitplan flugter med dansk linje.
- Jeg tror ikke på, at danskerne selvstændigt kan sidde nogen steder. Så hvis USA begynder en tilbagetrækning, så er det fornuftigt, at også danskerne skal kigge på, hvordan vores indsats skal se ud fremover, uddyber Jesper K. Hansen.
Selvom Obama vil begynde at trække sine soldater ud fra juli 2011, så forventer Jesper K. Hansen ikke, at landet i et snuptag er rømmet for udenlandske soldater, og sådan skal det heller ikke være.
- Vi skal holde fast i det, vi har gang i. Vi må ikke begynde at vakle nu, for så vil det være spild af danske ofre dernede. Vi vil nok bevæge os fra kampopgaver med Taliban til uddannelsesopgaver af afghanske soldater, siger formanden.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker