Sophie Løhde fik ildebefindende under stormøde om ældreplejen
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) fik under regeringens stormøde om ældrepleje tirsdag et ildebefindende. Omkring 2000 personer deltog i stormødet heriblandt flere ministre, politikere og repræsentanter fra ældreplejen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Ministerium oplyser, at Sophie Løhde har det godt og er vendt hjem, efter hun fik et ildebefindende.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) fik under et stormøde om ældreplejen et ildebefindende.
Det bekræfter Indenrigs- og Sundhedsministeriet over for Ritzau.
Ifølge ministeriet har Sophie Løhde det godt igen, og hun vendte efter episoden hjem.
Omkring 2000 personer deltog i regeringens stormøde om ældres velfærd i Fredericia.
Heriblandt var statsminister Mette Frederiksen (S) og flere af regeringens ministre, folketingspolitikere, ældre, medarbejdere fra plejehjem og repræsentanter fra ældreplejen.
Ekstra Bladet skriver, at ministeren fik hjælp af sundhedsfagligt personale, der holdt klæder op omkring ministeren, da hun fik hjælp i forbindelse med det kortvarige ildebefindende.
Stormødet om ældres velfærd fandt sted, efter regeringen havde præsenteret sit udspil til en ældrereform på plejehjemmet Bertram Knudsens Have i Kolding tirsdag formiddag.
40-årige Sophie Løhde har været indenrigs- og sundhedsminister siden den 15. december 2022. Tidligere har hun været sundheds- og ældreminister og minister for offentlig innovation.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet