Søren Pape Poulsens urne er nedsat på Bjerringbro Kirkegård
Søren Pape Poulsen døde efter en hjerneblødning. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Den afdøde konservative leder Søren Pape Poulsens bisættelse fandt sted i marts. Nu er hans urne nedsat.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Den afdøde konservative leder Søren Pape Poulsens urne er nu nedsat på Bjerringbro Kirkegård.
Det skriver Viborg Stifts Folkeblad, der desuden kan fortælle, at urnen ledsages af en gravsten med teksten "Du kom med alt det der var dig" fra sangen af Jens Rosendal påskrevet.
Der har været afholdt en privat urnenedsættelse mandag, skriver avisen.
Søren Pape Poulsen var født i Bjerringbro. Han døde 2. marts, efter at han blev ramt af en hjerneblødning under et hovedbestyrelsesmøde i De Konservative.
Dødsfaldet skabte chok og sorg på og uden for Christiansborg. Ministre, partiledere og andre kolleger sendte kondolencer og mindedes Pape, og det samme gjorde indbyggerne i Papes hjemby, Viborg.
Annonce
Han var en markant skikkelse, lød det blandt andet fra Folketingets formand, Søren Gade.
- Når de politiske drøftelser var på vej mod at ende i fastlåste positioner, kunne han løsne op for dem med sin humor. Han var også typen, der kunne grine af sig selv.
- Som kolleger skal vi nu vænne os til en hverdag, hvor vi ikke længere møder hans smilende ansigt og hører hans hjertelige latter. Folketinget bliver mere stille uden ham. Lidt kedeligere, sagde Gade ved en mindetale i Folketingssalen 12. marts.
Søren Pape Poulsen blev bisat fra Viborg Domkirke 9. marts. Biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær forestod bisættelsen.
/ritzau/
Der blev lagt blomster uden for Søren Pape Poulsens hjem i Viborg efter hans dødsfald. (Arkivfoto). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned