Søren Pind peger på benhårdt første regeringsår
Justitsminister Søren Pind (V) frygter ikke en fyreseddel ved en trekløverregering med De Konservative og Liberal Alliance. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Venstres ministre støtter trekløver-regeringen efter et hårdt første år, siger justitsminister Søren Pind (V).
Justitsminister Søren Pind (V) støtter fuldstændig trekløver-regeringen, selv om det kan koste ham posten, når De Konservative og Liberal Alliance skal med i regeringen.
- Jeg er forbløffet over, hvor meget politik, vi har fået igennem. Ikke mindst på mit område. Det er jeg rigtig godt tilfreds med. Men det har også været stenhårdt, siger Søren Pind.
- For at sige det rent ud: Så har det enten været alt, alt for lidt, eller alt, alt for meget. Ligegyldig hvor man kiggede hen i det politiske spektrum. Det har vi da på et tidspunkt haft brug for et opgør med.
Spørgsmål: - Så Løkke er en stor politisk spiller?
- Jeg har altid ment, at min formand er en stor politisk spiller, siger Søren Pind.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) foreslog en trekløver-regering ved Venstres landsmøde i Herning.
Nu forhandler han med Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, og De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen.
Søren Pind frygter som andre af Venstres ministre ikke en fyring, når der dannes en trekløver-regering.
- Jeg tjener statsministeren i det omgang, han ønsker det, siger Søren Pind.
Kulturminister Bertel Haarder (V) forstår, at der bliver færre V-ministre.
- Når man udvider en regering, så er man da nødt til at fordele posterne på ny, siger Bertel Haarder.
Forsvarsminister Peter Christensen (V) er enig.
- Frygt skal man aldrig bruge i politik. Så skal man finde noget andet at lave, siger Peter Christensen.
Socialminister Karen Ellemann (V) har samme synspunkt.
- Jeg frygter ikke noget som helst. Jeg glæder mig så meget over, at vi er ved at danne en treparti-regering, siger Karen Ellemann.
Skatteminister Karsten Lauritzen maner til ro.
- De skal have ro oppe på Marienborg til at skrive et regeringsgrundlag, siger Karsten Lauritzen.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker