Integrationsminister Søren Pind arbejder på at udvise en mand, der aldrig er dømt for noget.
Manden er tuneseren Slim Chafra, som i 2008 fik sin opholdstilladelse inddraget ved en skrivebordsafgørelse i Integrationsministeriet på mistanke om at ville dræbe bladtegner Kurt Westergaard.
Der er bare et lille men: Østre Landsret gav i efteråret Slim Chafra sin opholdstilladelse tilbage, fordi Politiets Efterretningstjeneste ikke har fremlagt tilstrækkelige beviser mod tuneseren, der nu lever et helt almindeligt liv i Brabrand.
Østre Landsret dømte i øvrigt Søren Pinds eget ministerium til at betale en erstatning på 35.000 kroner i tort til tuneseren.
Slim Chafras advokat, Tyge Trier, er i oprør.
- Det ser ud til, at Søren Pind har mere travlt med at optræde i medierne end at sætte sig ind i sagerne, siger Tyge Trier.
- Han har ganske enkelt ikke læst på lektien, for det var hans eget ministerium, der tabte sagen i efteråret, fastslår advokaten.
Til Berlingske Tidende siger Søren Pind, at han nu vil tage til Tunesien for at drøfte udvisningssagen med landets udenrigsminister.
Dansk Folkeparti kræver, at tuneseren sendes med ekspresfart ud af landet efter omvæltningerne i Tunesien.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet