Sorgfyldt Mette F. kalder Pape konservativ i krop og sjæl
Statsminister Mette Frederiksen (S) vil huske Søren Pape Poulsen som en god kollega og et ordentligt menneske. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen (S) har med sorg modtaget nyheden om Søren Pape Poulsens "alt for tidlige død".
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Statsminister Mette Frederiksen (S) har med stor sorg modtaget nyheden om konservativ formand Søren Pape Poulsens død.
Hun vil huske ham som et lattermildt, samvittighedsfuldt og ordentligt menneske, som var konservativ i krop og sjæl og med et stort engagement i Danmarks sikkerhed og i retspolitikken.
Det siger hun i udtalelse, som Statsministeriet har offentliggjort i en pressemeddelelse.
Søren Pape Poulsen døde lørdag.
- Da krigen (i Ukraine, red.) lige var begyndt, skabte vi sammen det nationale kompromis. Det var så meget i Sørens ånd. I dag går mine tanker til Sørens familie, som han havde så kær og til hele Det Konservative Folkeparti. Må Søren Pape Poulsen hvile i fred, udtaler Mette Frederiksen.
Annonce
Statsministeren henviser til en aftale fra foråret 2022, som Socialdemokratiet, Venstre, SF, De Konservative og De Radikale døbte "det nationale kompromis", hvor de aftalte at hæve forsvarsbudgettet markant.
På Instagram har Mette Frederiksen delt et billede af Søren Pape Poulsen ledsaget samme udtalelse som i pressemeddelelsen fra Statsministeriet.
Søren Pape Poulsen blev under et hovedbestyrelsesmøde i Vejen fredag ramt af en blødning i hjernen og kørt til Odense Universitetshospital, men hans liv stod ikke til at redde.
Han døde lørdag. En lang række politikere har reageret på dødsfaldet, herunder også Mette Frederiksens regeringskolleger, forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
Sidstnævnte har på Facebook skrevet, at dødsfaldet vækker eftertanke.
- Jeg kan ikke befri mig for tanken om, at det er resultatet af et sammenstød mellem et FOR hårdt politisk miljø og en kærlig sjæl, skriver Løkke på Facebook.
Troels Lund Poulsen kalder på det sociale medie X nyheden for et chok og skriver, at det var umuligt ikke at være glad i Søren Pape Poulsens selskab.
- Æret være hans minde, skriver Troels Lund Poulsen.
/ritzau/
Søren Pape Poulsen og Mette Frederiksen har i løbet af årene været politiske modstandere, men også lavet aftaler sammen. Efter Søren Pape Poulsens død lørdag mindes Mette Frederiksen blandt andet det nationale kompromis, en stor forsvarsaftale, som De Konservative var med i. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde