Det er ufatteligt, at Dansk Folkepartis Jesper Langballe kan holde ud at se sig selv i spejlet.
Så hårdt lyder ordene fra SF's formand Villy Søvndal mod den kontroversielle DF'er. I et indlæg i Berlingske Tidende anklager Langballe muslimske fædre for at slå deres døtre ihjel og vender det blinde øje til onklers voldtægt.
- Jesper Langballes udtalelser om muslimske fædre er rystende stupide, siger Søvndal og fortsætter:
- Vi ved jo alle godt, at der findes såkaldt ærerelateret vold sted i visse muslimske miljøer. Men incest og jalousidrab er jo desværre kun alt for ofte forekommende også i den etnisk danske kultur.
Jesper Langballes debatindlæg er et forsvar for Trykkefrihedselskabets formand Lars Hedegaard. Han bragte før jul sindene i kog ved at sige, at muslimske fædre voldtager deres døtre.
- Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) - og i øvrigt vender det blinde øje til onklers voldtægt, skriver Jesper Langballe.
Den slags udtalelser er der ifølge Villy Søvndal kun en betegnelse for.
- Det er jo rendyrket racisme og en stigmatisering af en meget stor gruppe mennesker. Vi har nået et nyt lavpunkt i den danske debat, og DF'eren kaster meget grimme skampletter på, hvad omverden må tro er dansk, siger Søvndal.
SF's leder efterlyser en reaktion fra Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard og statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Ordførere fra de to regeringspartier Venstre og De Konservative har taget skarp afstand.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde