Det fastslår udenrigsminister Villy Søvndal (SF), der dermed sætter sig lodret op i mod den tidligere regerings politik i kampen mod terror.
Det skriver Berlingske søndag.
- Vi har gjort det til en vigtig ting i regeringens politik at forsvare menneskerettighederne og bekæmpe tortur, og derfor vil det være underligt og modsætningsfyldt at anvende oplysninger, der er fremkommet under tortur, siger Villy Søvndal til avisen.
Da Lars Løkke Rasmussen (V) stod i spidsen for den borgerlige regering, havde piben en helt anden lyd. Her fik PET lov til at bruge torturoplysninger fra berygtede efterretningstjenester i et forsøg på at komme terror til livs.
Derfor hilses udenrigsministerens udmelding heller ikke ligefrem velkommen i de blå kredse.
De Konservatives retsordfører, Tom Behnke, kalder det "dumt", at den nye regering ændrer kurs.
- Vi er på alle måder imod tortur, men hvis efterretningstjenesten i en skurkestat fortæller PET, at der er planlagt et terroranslag mod Operaen, så skal PET selvfølgelig kunne bruge denne oplysning, siger Tom Behnke til Berlingske.
Glæde er der til gengæld at finde hos forhenværende chef i PET, Hans Jørgen Bonnichsen, og hos generalsekretær i Amnesty International, Lars Normann Jørgensen.
De fastslår begge over for avisen, at Villy Søvndals beslutning sender et vigtigt og positivt budskab til landets samarbejdspartnere i udlandet.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker