Når de danske kampsoldater senest ved udgangen af 2014 forlader Afghanistan, bliver det enden på 13 års krigsførelse. Og selv til den tid vil afghanerne ikke selv kunne løfte mange af opgaverne.
- Den tanke, at nogle af de hårdt tilkæmpede resultater kan gå tabt, kommer vi simpelthen ikke uden om at vænne os til, fastslår udenrigsministeren i et interview med Politiken.
Det sker i forbindelse med lanceringen af en ny sikkerhedspolitisk strategi, som han fremlægger på torsdag.
- Vi må allerede nu se i øjnene, at et fredeligt, stabilt og demokratisk Afghanistan med et styre, der respekterer det enkelte menneskes rettigheder, vil tage mange år, siger Søvndal.
Udenrigsministeren understreger dog også, at Danmark vil forsøge at fastholde de fremskridt, der ifølge ham er sket på områder som kvinders rettigheder, børns skolegang og sundhedsvæsnet.
Søvndals udtalelser vidner om en sjælden erkendelse, påpeger lederen af Center for Militære Studier, Mikkel Vedby Rasmussen.
- Afghanistan-debatten i Danmark har været præget af jubeloptimisme om, at det nok skulle gå alt sammen.
- Det er ikke det bedste udgangspunkt for at føre krig og afslutte en krig, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Professor i international politik ved Aarhus Universitet Georg Sørensen finder realitetssansen passende.
Både Villy Søvndal og forsvarsminister Nick Hækkerup (S) har de seneste dage understreget, at Danmark under ingen omstændigheder vil forlænge sit militære engagement, der indtil videre har kostet 42 danske soldater livet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned