Det er sjældent, at en toppolitiker i et interview på tv erkender, at han ikke kan huske, hvad partiet mener.
Men det skete for Villy Søvndal, formand for SF, på TV2 News, da han blev spurgt, om oppositionen vil rulle loftet på 3000 kroner over fradrag for fagforeningskontingent tilbage.
- Jeg kan ikke på stående fod huske, hvad vi lige præcis siger til det - det kan jeg ikke huske i hovedet, fordi jeg har sådan set forberedt mig mest på, at vi i dag skulle diskutere dagpenge og selvfølgelig også de andre ting, sagde Villy Søvndal.
Han blev reddet af værten, som understregede, at dagpengene selvfølgelig også var den vigtigste ting på dagsordenen i Folketinget fredag.
Her skal spørgsmålet om forkortelse af dagpengeperioden fra fire til to år tredjebehandles.
I forbindelse med offentliggørelse af regeringens genopretningsplan, hvor loftet over fagforeningsfradraget indgår, understregede SF's arbejdsmarkedsordfører, at oppositionen vil tage det af bordet igen, hvis de kommer til magten.
- Socialdemokratiet og SF vil annullere det forslag, så det bliver ført tilbage til de nuværende tilstande, sagde Eigil Andersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker