Danmark kritiserer Kina for ikke at overholde menneskerettighederne, beskytte sine religiøse og kulturelle mindretal - som i Tibet - samt for landets mange dødsstrafdomme.
- Gode venner kan også diskutere ting, vi ikke er enige om, siger udenrigsminister Villy Søvndal (SF), efter at han onsdag mødtes med sin kinesiske kollega, Yang Jiechi.
På forhånd var mødet med den kinesiske udenrigsminister ventet med spænding, fordi netop Villy Søvndal tidligere har været en hård kritik særligt af Kinas politik over for Tibet.
Selv om mødet mellem de to landes udenrigsministre trak en halv time ud, så understreger Villy Søvndal dog, at det ikke skyldtes, at de "råskændtes". I stedet havde udenrigsministrene blot meget at tale om, lyder det fra Villy Søvndal.
- Danmark mener, at Kina skal være langt mere ambitiøs, når det for eksempel gælder beskyttelsen af mindretal som i Tibet, siger udenrigsministeren og fortsætter.
- Men den anden side af mønten er, at Kina har hevet 300-400 millioner mennesker ud af fattigdom og holder gang i verdensøkonomien. Min opgave er at levere det balancerede syn på Kina.
Villy Søvndal fremhæver samtidig, at Danmark og Kina vil "styrke den konstruktive dialog" om en lang række emner, hvor de to lande er enige - og specielt på miljøområdet.
Torsdag mødes Yang Jiechi med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet