Oppositionen skyder nu igen mod statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) som anklager Socialdemokraterne og SF for "landsskadelig virksomhed.
SF's formand, Villy Søvndal, mener, at statsministeren går over stregen med den retorik.
- Når man ser Lars Løkke Rasmussen, så lyser desperationen jo ud af øjnene på ham, og det lover dårligt for den kommende valgkamp, når statsministeren allerede er nede på det niveau, siger Villy Søvndal.
- Jeg kan kun opfordre Lars Løkke Rasmussen til at være lidt mere statsmandsagtigt i stedet den her primitive retorik, lyder opfordringen fra SF's formand.
Statsministerens usædvanligt hårdt angreb mod oppositionen skyldes, at han mener, at de ikke har taget medansvar for krisen og den økonomiske genopretning.
- Oppositionen har lavet noget, der minder om landsskadelig virksomhed ved at vende ryggen til Danmarks udfordringer, siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2 NEWS. Samtidigt kalder han oppositionens plan for verdenshistoriens største vælgerbedrag.
Ifølge Villy Søvndal har vælgerne imidlertid to alternativer: VK-regeringens spareplan og SF og Socialdemokraternes vækst- og investeringsplan "Fair Løsning".
- Og hvis vores plan skulle være landsskadelig, så er alle de mange økonomer som netop advarer mod at sætte det spirende opsving i stå med spareplaner åbenbart også landsskadelige, siger SF's formand.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker