Sådan siger SF's formand, udenrigsminister Villy Søvndal, før regeringen torsdag åbner trepartsforhandlingerne i Statsministeriet med fagforeningerne og arbejdsgiverne.
- Det afgørende er at finde en model, hvor samfundet som sådan bliver stærkere og genvinder nogle af de tabte arbejdspladser. Selvfølgelig skal arbejdstagerne også have noget. De skal sikres bedre uddannelse. Det, tror jeg, er deres centrale krav, siger han.
- Det skal sikres, at vi ikke får et tvedelt arbejdsmarked. De har store interesser i forhold til de unge. Så der er masser af fælles interesser, siger Villy Søvndal.
Det er svært at forklare, at lønmodtagerne skal arbejde mere med stor ledighed, erkender han.
- Men om nogle år kommer vi til at mangle arbejdskraft, fordi rigtig mange forlader arbejdsmarkedet, siger han.
SF's formand afviser, at regeringen betaler blodpenge til fagforeningerne, der støttede S-SF i valgkampen, sådan som Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, sagde onsdag efter sit møde med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).
- Man skal lade være med den type hadebilleder i forhold til en fagbevægelse, som har optrådt ekstremt ansvarligt i forhold til samfundsudviklingen, siger Villy Søvndal.
Han vil ikke kommentere, at SF's ny næstformand, Matthias Tesfaye, kræver en finansskat på handel med aktier, obligationer og andre værdipapirer. Regeringen er imod en finansskat i EU, som støttes af Frankrig og Tyskland.
- Det vil jeg ikke kommentere. Jeg er faktisk på vej op til møde, siger Villy Søvndal.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker