Efter at SF's formand i dagbladet Børsen tirsdag erklærer sig klar til at reformere efterlønnen, så siger han nu, at SF ikke har nogen planer om forringelser.
- SF har ingen planer om at forringe efterlønnen. Vi vil derimod gerne gøre det mere attraktivt at arbejde lidt længere gennem seniorordninger og fleksible aftrædelsesordninger for ældre medarbejdere, siger SF's formand Villy Søvndal, i en skriftlig udtalelse.
Allerede i sidste uge sagde SF's finansordfører Ole Sohn til Ritzau, at SF ser reformer, der kan skaffe flere hænder til arbejdsmarkedet, som en tvungen opgave, og at ændringer i efterlønnen ikke var noget tabu.
På trods af Søvndals tilbagetog omkring efterlønnen tirsdag, holder også Søvndal fast i reformsporet.
- En ny regering skal ikke have reformangst. Vi er parat til at lave reformer for at skaffe ekstra hænder, men vi siger samtidig, at det kan gøres uden at forringe efterlønnen, siger Villy Søvndal.
Han peger blandt andet på bedre arbejdsmiljø, lavere sygefravær og mindre bureaukrati i det offentlige som mulige værktøjer.
I Børsen blev Søvndal spurgt, om SF i princippet gerne ville være med til at ændre efterlønnen.
- Ja, men vi har ikke noget stort behov for det. For vi kan nå det, vi gerne vil nå, med andre virkemidler, lød svaret i avisen.
Diskussionen om reformer bliver set som en udstrakt hånd til De Radikale, der kræver reformer for at sikre holdbarheden i dansk økonomi.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker