Søvndal-vikar skal rådgive Vilhelmsen
Foto: Torkil Adsersen /Scanpix
Torkil Adsersen /Scanpix
Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) har fundet en særlig rådgiver, som skal hjælp hende med at få succes som minister og partiformand.
Det er den erfarne SF-mand Jan Alder, som er blevet udpeget, og han ser frem til at rådgive den nye minister.
- Jeg tiltræder i løbet af ugen. Der skal ligge en kontrakt, men den er nærmest på plads, siger Jan Alder.
Som spindoktor bliver det blandt andet Alders opgave at tage sig af medieovervågning, taleskrivning og rådgivning af ministeren.
Alder har siden midten af august vikarieret som særlig rådgiver for Villy Søvndal (SF), mens den ene af udenrigsministerens normale rådgivere har været sygemeldt.
Altinget.dk skriver, at Alder de seneste seks år har været dirigent på SF's landsmøder, og at han har lang erfaring på mange forskellige niveauer i SF. Han har ligeledes været medlem af SF og SFU siden 1982.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker