Sparekniven er slebet i Guldborgsund

Guldborgsund kommune vil gerne have et råderum, det vil sige lidt penge på kistebunden, så regningen for årets snerydning kan betales, der kan blive penge til de ekstraudgifter på det sociale område, som allerede er begyndt at vise sig, og ikke mindst skal gøres klar til aktivitet når byggeriet af Femernforbindelsen går i gang.

Embedsmændene i Guldborgsund kommune har lavet et sparekatalog, som rummer alt fra besparelser på ældreområdet, over skolelukninger, fjernelse af lokaletilskud til fritidsundervisning og til lukning af Sakskøbing svømmehal.
 
Effektivisering kan gøre ondt erkender borgmester John Brædder.
- Men vi har brug for et råderum til så at sige, at investere os ud af den fattigdom, vi midlertidigt er havnet i siger.
Sparekataloget skal nu til behandling i de forskellige politiske udvalg.
Oppositionen med forhenværende borgmester Kaj Petersen (S) i spidsen har allerede vendt tommelfingeren nedad for de store spareplaner. Undtagen dog skole- og socialstruktur som oppositionen gerne vil med til at kigge nærmere efter.
 

Hvor skal der spares? Guldborgsund kommune er klar med sparekatalog.

Offentliggjort Sidst opdateret