Der mangler 30 millioner kroner i at få budgettet for 2011 til at hænge sammen, siger borgmester John Brædder (G). Og på det seneste møde i økonomiudvalget var der enighed om, at de skal findes, forklarer han.
Derfor mødes mødtes alle syv partiers gruppeformænd i formiddags for at tage stilling til et nyt sparekatalog, som administrationen har udarbejdet
- Vi har bedt om forslag til besparelser på 60 millioner kroner, så vi har noget at vælge imellem, og jeg tror, at der er barske ting i vente, forklarer John Brædder og fortsætter:
- Jeg tror, vi skal finde 40 millioner kroner, så der er noget at give af, når udvalgene får forslagene til drøftelse.
John Brædder siger også, at han glad for, at der er enighed i økonomiudvalget om de nye behov for besparelser, for oppositionen - det er S og SF - fastholder stadig modstanden mod sparekravet på de 135 millioner kroner, som har præget alle udvalgs arbejde siden marts.
Det er dog et spørgsmål, hvor langt enigheden rækker, for den socialdemokratiske leder Kaj Petersen siger, at han ikke har lovet at være med til at spare de 30 millioner kroner.
- Vi er stadig imod spareforslaget om de 135 millioner kroner, for budgettet for 2010 var i balance, da det blev vedtaget, siger han og uddyber:
- For yderligere besparelser betyder yderligere afskedigelse, og det er vi modstandere af, siger Kaj Petersen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde