På trods af en vælgerlussing til Socialdemokraterne ville Helle Thorning-Schmidt kunne indtage Statsministeriet, hvis der var valg i morgen. Den røde blok har et spinkelt flertal på 88 mandater mod den borgerlige bloks 87 mandater.
Det viser en ny meningsmåling fra Ritzau - foretaget af Catinét Research.
Socialdemokraterne får godt nok kun 23,6 procent af stemmerne - en tilbagegang på 2,7 procentpoint i forhold til den sidste måling i august. Til gengæld vil SF få 18,7 procent af stemmerne - en fremgang på 2,6 procentpoint.
De Radikale går frem med et procentpoint til 4,8 procent af stemmerne, og det sker i en periode, hvor den radikale leder Margrethe Vestager har krævet fuld indflydelse på alle områder, hvis de Radikale skal støtte eller være med i en S-SF-regering.
På den borgerlige fløj går både Dansk Folkeparti og De Konservative tilbage, mens det største regeringsparti Venstre går to procentpoint frem. Det sker i en periode, hvor der blandt andet har været heftig debat om et eventuelt burkaforbud.
Ifølge målingen vil Venstre bevare positionen som Folketingets største parti med 45 mandater. Socialdemokraterne ville få 42 mandater, mens SF indtager tredjepladsen med 33 mandater.
1027 repræsentativt udvalgte personer over 18 år har deltaget i målingen i perioden 13.-19. september. Knap hver femte af de adspurgte - 17 procent - er i tvivl om, hvilket parti de skal stemme på.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned