Spritkørsel, slag i byen og usandheder: Papes mand har været i vælten flere gange
Søren Pape Poulsen (K) havde Josue Medina Vasquez Poulsen med til gallataffel hos dronning Margrethe i søndags. Her hilste parret, som skal skilles, blandt andre på dronningen, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Joachim og prinsesse Marie. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, skal skilles fra Josue Medina Vasquez Poulsen.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Efter ugers mediestorm meddelte De Konservatives formand og statsministerkandidat, Søren Pape Poulsen, onsdag morgen på Facebook, at han og Josue Medina Vasquez Poulsen går fra hinanden og skal skilles.
Meldingen kommer efter en række sager med Josue Medina Vasquez Poulsen i fokus.
Mens de har dannet par, har Josue Medina Vasquez Poulsen ved flere lejligheder været involveret i sager, der har trukket overskrifter.
Her kan du få et overblik:
* Spritkørsel, januar 2018:
Annonce
Personalet på Burger King i Viborg observerer en fuld Josue Medina Vasquez køre fra spisestedet. Politiet pågriber ham med en promille på 1,25. Dengang er Pape justitsminister.
* Bytur, maj 2018:
Søren Pape Poulsen skal skilles fra sin mand, Josue Medina Vasquez Poulsen. Parret var i søndags blandt deltagerne ved et gallataffel hos dronningen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Josue Medina Vasquez får ud på de sene nattetimer slag af en slovak, som er i Danmark i forbindelse med VM i ishockey. Papes daværende kæreste mener, at der er tale om en hadforbrydelse. Det kan Anklagemyndigheden dog ikke bevise. Slovakken får efterfølgende en dom på 30 dages fængsel.
* Usandhed om relation til præsident, august 2022:
Josue Medina Vasquez Poulsen, der i 2021 blev gift med Søren Pape Poulsen, ender endnu engang på Ekstra Bladets forside.
Han har sagt, at han er nevø til en tidligere præsident i Den Dominikanske Republik. En information, som også Pape har fortalt videre i offentligheden. Men relationen er ikke biologisk.
* Usandhed om religion, september 2022:
Pape har blandt andet på en konference for antisemitisme fortalt, at hans ægtefælle er jøde. Men det er ikke sandt, skriver Ekstra Bladet. Venner og menighedsfæller til Josue Medina Vasquez Poulsens forældre fortæller til avisen, at familien i virkeligheden var en del af det kristne trossamfund Syvende Dags Adventistkirken.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde