Staten bliver mere forgældet
Danmarks statsgæld vil vokse til 555 milliarder kroner næste år, fremgår det af finanslovsforslaget.
Finansloven for 2016 skal være kendetegnet af stramme rammer og klar prioritering, fremgår det af regeringens udspil.
Men til trods for, at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) lægger op til en stram finanspolitik, kommer han ikke uden om, at 2016 ender med et underskud, hvis regeringens oplæg til finanslov bliver gennemført.
Statsgælden skønnes at ville stige til 555 milliarder kroner. Det er 100 milliarder kroner mere end i 2014. En statsgæld på 555 milliarder svarer til cirka 27,5 procent af BNP.
Underskuddet på statens finanser - den såkaldte DAU-saldo - ventes at vise et underskud på cirka 67 milliarder næste år mod anslået 10 milliarder kroner i år.
Finanslovsforslaget regner med indtægter på knap 628 milliarder mod 690 milliarder i år. Udgifterne ventes at blive 694,5 milliarder i 2016 mod 699,8 milliarder i 2015.
- De lavere indtægter i 2016 dækker blandt andet over faldende indtægter vedrørende pensionsafkastskat, erhvervsskatter til staten samt personskatter. I modsat retning trækker øgede indtægter fra moms, forklarer Finansministeriet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker