Staten får millioner retur efter ulovlig rabat for Øresundsforbindelse
Den kilometerlange Øresundsforbindelse har været i brug siden 2000. I mange år har der været en tvist omkring finansieringen. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Medejer af Øresundsforbindelsen har betalt ulovligt opnået skatterabat tilbage i juni efter langt forløb.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Der er kommet lidt over 12 millioner kroner tilbage i den danske statskasse efter et langstrakt forløb omkring ulovlige skattefordele ved finansieringen af Øresundsforbindelsen.
Det er medejeren af Øresundsforbindelsen, A/S Øresund, som i perioder har fået ulovlige skatterabatter af den danske stat, og som nu har tilbagebetalt et millionbeløb.
Transportminister Thomas Danielsen (V) oplyser i et svar til Transportudvalget, at beløbet med renter er på helt præcist 12.191.723 kroner. Det er betalt af A/S Øresund den 10. juni.
- Europa-Kommissionen havde forinden godkendt beregningsmetoden og det beregnede beløb, skriver transportministeren.
EU-Kommissionen afgjorde i februar, at Danmark skulle kræve et beløb tilbagebetalt for skatterabatterne.
Annonce
Mediet MobilityWatch har beskrevet, at det drejer sig om ordningen omkring A/S Øresunds afskrivning af aktiver og fremførsel af skattemæssige underskud. Den har i perioder været på kant med EU’s statsstøtteregler.
Forud for kommissionens afgørelse i februar var et langt og snørklet forløb med forskellige afgørelser frem og tilbage.
I 2018 annullerede domstolen godkendelsen af statsgarantier i forbindelse med Øresundsforbindelsen efter en klage fra HH Ferries, der i dag hedder ForSea, der sejler mellem Helsingør og Helsingborg.
Efterfølgende indledte EU-Kommissionen på foranledning af konkurrencekommissær Margrethe Vestager en dybere granskning af finansieringen.
I februar i indeværende år fandt kommissionen så, at der skulle betales penge tilbage.
Øresundsforbindelsen har været i brug siden juli 2000 og forbinder Danmark og Sverige fra Amager til Skåne.
/ritzau/
Transportminister Thomas Danielsen (V) har fået afklaret, hvad en afgørelse fra EU-Kommissionen betyder i kroner og øre. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned